Pinksommerfugl.dk

Nattens lys gør mig blind.

Du formår at blødgøre min krop.

Som vand der koger pasta.

Jeg glemmer at tænke.

Tage et skridt ad gangen.

Skyen, som var den blodrød, forfølger mig.

Katten er tør nu.

Jeg ved mest om kærlighed.

Men Amor rammer ikke altid rigtigt.

Du skal hvile i dig selv.

Vi kan ikke redde hele verden.

Nøgenheden føles klam og kold.

Det er nattens uskyld, der bliver ændret.

Vi skød solen i dag.

Den smeltede bort, som den is vi havde dén sommerdag.

Kys, i det mørke.

Du formåede at ændre verden.

Det sagde vejret sidste år.

Men jeg går her og mærker jorden.

Det bedste kommer frem.

Natten følger mig.

Som det spejl, der kigger mig i øjnene.

Jeg græder over spildt mælk.

Verden er så stor, vi er bare os to.

Den kolde aftenvind kærtegner mit ansigt.

Som var det dig, der var her endnu.

Månen er vågnet af sin dvale på omkring 36 timer.

Jeg husker denne gang, at sætte det ene ben foran det andet.

Huset ligger der stadig, i månens skær.

Der hvor du røbede dine drømme.

Drømmene, som havde de fundet sted engang.

Jeg får katten til at spinde.

Det du gør ved mig, dét som smør gør ved nybagt brød.

Du elsker det.

Om natten elsker du mig.

Jeg elsker med dig.

Men månen ved alt, selv de forstummede ord.

Bare små skridt.

Om natten.

Skrevet af: mig selv.

Læs mere »

vi er så tæt på.
men vi kan langt fra røre hinanden.
vi er så langt væk.
men jeg kan stadig mærke dit åndedræt.
som var det igår. inat. imorges. idag.
et savn, jeg ville ønske gik væk.
du er der bare. du vil være der i lang tid.
jeg er bare her. her vil jeg være i noget tid.
vil vores tid nogensinde blive ens?
vil vores syn på tingene blive ens?
spørgsmål. uden svar.
jeg er egentlig lidt ligeglad.
sneen, den må gerne gå væk.
nu.

Læs mere »

du har selv valgt det her. det har du.
din mund kunne ikke stå stille, du åbnede dit hjerte for en anden.
men skønt ved jeg det nu.
undskyld. det er smerteligt, det der nu må gøres.
det der ikke kan ændres på. hverken fra dit eller mit synspunkt.
det er sikkert hårdt. men det jeg må gøre er hårdere endnu.
man ved ikke hvad man har, før man har mistet det.
det ville bare være så ufattelig dumt at miste dét.
dét. ingen andre kan sammenligne med.
dét som er unikt. det er specielt.
sneen bliver liggende som en stor dyne udover græsset.
det er koldt. jeg må være kold, nu.
det er vinter.

Læs mere »

Hun ønskede jo bare at være kreativ. At kunne noget. At udtrykke sig anderledes. Ikke kun i form af indelukkede tanker, der alligevel aldrig blev lukket ud. Indelukket og forstøvet. Det var de blevet. Hendes øjne lukkedes. Hvis hun bare kunne møde ham i nat. Se stjernernes slentren hen over himlen, månens lys, der ville oplyse de ellers så efterårsfarvede blade, som stadig var tilbage på træerne. De nedfaldne æbler ville stadig ligge der. Forladt og alene i græsset. Duggen ville ligge som et stort tæppe hen over den jord, som var beklædt af græs. Det ville være en god tid. En god til at tænke, en god tid til at være sammen, en god tid til at elske. Han ville sikkert påstå at hun var nostalgisk. Men melankolien havde trukket sig sammen til en stor klump i hendes hals. Hun var så forelsket. Men begavet nok til at vide, at dette efterår ikke tilhørte dem. Hverken ham eller hende. Den lille spurv ville snart ikke synge mere. Vinteren ville komme. Og mon ikke sneen ville lægge sig udover markerne og engene, og mon ikke julehjerterne ville blive givet bort? Julen er hjerternes tid, det siger man. I form af stearinlys, konfekt, julekager, farverne grøn, rød, hvid, guld og sølv, sne, familie – og til de heldige en helt speciel hjertenskær. Men hun ville ikke ønske. Hun ville have ham til at komme i nat. Gå, løbe, cykle, køre, ja om end ikke så flyve! Men hvis han kom i nat, ville hendes lykke være fuldendt. Den varme kakao var klar på det lille bord. Hendes bog lå med bagsiden opad. Den skreg nærmest på at blive læst. Så ydmygt at blive bladret igennem, mens den ville blive betragtet af et par dybblå øjne. Hun ville egentlig bare elskes.

Han er dum. Det sagde hun til sig selv utallige gange. Men lyttede hun? Nej. Om lidt ville han banke på døren. Hun havde kontaktet ham – naiv, som hun var – og nu var han der næsten. Ville han kysse hende? Eller bare nøjes med et kram? Måske… ville han endda kun give et håndtryk? Rystende, åbnede hun døren. Det føltes som om hun var levende død. Han havde det sædvanlige glimt i øjet. Han var pakket godt ind i sin store vinterjakke, med halstørklæde og store luffer. Hans røde kinder mindede hende lidt om æblerne, der var nedfaldet til jorden. Hun smilte. Åh, hvor kunne hun dog bare ikke lade være. Hans smil gav hende varme til hele kroppen, og han blev lukket ind. Stille og lydløst tog han hendes hånd. Det gav et sæt i hende. Hvad skulle hun gøre? Hun smilede nervøst, og han gav hendes hånd et kærligt klem. Hun kiggede på ham og mødte hans store grønne øjne. Han trak hende ind til sig. Kold, det var han – men hun var ligeglad. Han kyssede blidt hendes kind og trak hende med ud af hoveddøren. De kiggede mod den natsorte himmel.

”Sammen,” sagde han og hun nikkede. – sammen, skulle de på stjernetur til månen.

(Skriv meget gerne en kommentar med evt. ris eller ros – på forhånd tak)

Læs mere »

regnen pisker ned.
jeg savner dig. en jeg endnu ikke har mødt.
en jeg inderligt har brug for. en. en som en jeg engang kendte.
bare bedre. eller at du bare er der. at du ikke forsvinder.
lad mig finde dig. kom til mig. bare… vær hos mig snart.
jeg vil kysse din blide kind. hjertenskær. du bliver mit alt.

Læs mere »

skænk mig en tanke. bare i nat.
os to. du og jeg. tænk på mig.
tænk på vores tid. dengang vi var et, dig og mig.
nu ses vi ikke mere. du er væk.
jeg tænker på dig. du må ikke forsvinde.
skænk mig tanke, nu i nat. så vil vi ikke glemme den fortvivlede tanke.
tanken om at være alene. tanken om at være tom.
tænk. for min skyld. det ville gøre mig glad.
åh du hjerteknuser, smil til mig og lad mig glemme smerten for en stund.
glemme smerten for nu.

Læs mere »

skumringen forsvandt. jeg sukkede.
hvem måtte egentlig ikke vide noget? var der noget at skjule?
jeg turde ikke sige det til andre, end dem jeg vidste alligevel ikke ville kigge.
men ville jeg ikke have at folk skulle kigge?
mine øjne blev gråblå. jeg så mig selv i spejlet.
er det nu det sker? skal vi vente længere?
jeg tog din hånd. jeg er klar. er du?

Læs mere »

jeg kunne mærke at det boblede i hele kroppen.
ekstatisk. jeg glædede mig.
min krop ville ikke lystre. sommerfuglene fløj rundt i min mave og nærmest skreg efter at komme ud.
det ville være snart. kærligheden ville flyde mere og mere, i det natten ville komme tættere på.
vores øjne lukkedes. stunden nydes. vi smilede. vi var glade. om lidt, nu engang.
jeg glæder mig. utålmodigheden spreder sig. vi ved at de mange lys vil være til stede,
og våge over os. men alligevel vil vi lade vores ord fylde lokalet.
melankolsk. godt det er om lidt. om snart nu, om du vil.

Læs mere »

måske burde du åbne øjnene og se på dig selv.
dine omgivelser. dine handlinger.
kan du se hvad der er sket?
du har forandret dig til det dårligere.
det kan godt være du ikke kan se det lige nu,
men din verden rabler sammen.
dine ‘venner’ er ikke længere dine venner,
for du kan ikke holde fast på dem.
du er konstant negativ.
jeg prøvede altid at hjælpe dig så godt jeg kunne.
jeg tilsidesatte mine egne problemer for din skyld.
hvad fik jeg ud af det?
at du smider snart 2 års venskab væk.
det lyder måske ikke af ‘meget’.
men vi var bedste veninder.
gennem det sidste år, har jeg virkelig
gjort ALT for altid at være der.
for at du ikke skulle smide mig væk.
men nu er alt ødelagt.
du ved ikke hvilket kaos du er havnet i.
men en dag.. en dag vil du se hvad du har gjort forkert.
.. håber jeg.

Læs mere »

håbløs romantiker. håbløs romantik.
livstegn. tegn på liv.
må jeg kysse din bløde kind?
jeg er bange. bange for at du er smeltet fast i mit sind.
giv mig et kram og lad os feste os igennem natten.
stjerner der eksplodere, grinende ansigter,
fulde mennesker. det er nu eller aldrig.
tag chancen.

Læs mere »